Til flade dele sender du en .dxf – branchestandarden for 2D-fræsning. Til 3D-dele og samlinger er .step bedst. Vi tager også imod .dwg, .ai, .f3d, .3mf og .stl – og har du kun en skitse eller et foto, går det også: vi laver produktionsklare CAD-filer som en del af opgaven.

Tre regler, der forebygger 90 % af filproblemerne:

• Eksportér i millimeter, i målestok 1:1.
• Sørg for, at hver form er en lukket kontur – ingen åbninger og ingen dobbelte linjer. Maskinen fræser langs vektorbaner, og en brudt kontur kan ikke omsættes til en værktøjsbane.
• Konvertér tekst til kurver før eksport, ellers bliver din skrifttype erstattet hos os.

Send delene som separate former i stedet for at placere dem på en plade på forhånd – vores nesting-software placerer dem tættere sammen på pladen end en manuel opstilling, og det sænker direkte din materialeudgift. Hvis fiberretningen betyder noget for en synlig del, så markér den bare.

En fræser er rund, typisk 4–8 mm i diameter. Det har én vigtig konsekvens: et indvendigt hjørne kan aldrig blive helt skarpt. En fræser på 6 mm efterlader en radius på 3 mm i hvert indvendigt hjørne. Udvendige hjørner bliver skarpe – dér er der ingen problemer.

For de fleste dele er den lille indvendige radius usynlig og uden betydning. Den bliver et problem i ét bestemt tilfælde: samlinger. Skal en firkantet tap glide ind i en firkantet slids, vil slidsens afrundede hjørner blokere – tappen hviler på radierne og kommer aldrig helt på plads.

Løsningen er en dogbone: en lille cirkulær hjørneudfræsning i hvert indvendigt hjørne af slidsen. Fræseren går en anelse forbi hjørnet og giver plads til det skarpe hjørne på den modsvarende del. En variant kaldet T-bone placerer udfræsningen langs den ene kant i stedet – nyttigt, hvor en synlig dogbone ville se forkert ud.

Du behøver ikke selv tegne dogbones. Fortæl os bare, hvilke slidser der er samlinger, så tilføjer vi udfræsningerne, hvor der er brug for dem. Hvis du selv modellerer dem (det gør mange designere af parametriske møbler), så lad udfræsningens radius svare til værktøjet – vi fræser de fleste samlinger med en fræser på 6 mm.

En nyfræset kant på krydsfiner eller MDF er skarp og retvinklet – den føles virkelig skarp. Til konstruktive og skjulte dele er det præcis, hvad du vil have: maksimal limflade og præcis pasning.

Til dele, som folk rører ved – bordplader, forkanter på hylder, børnemøbler, håndtag, bakker – vil du normalt gerne have kanten brudt. Det er en ekstra operation, og du kan vælge profilen:

• Lille fas (f.eks. 1–2 mm ved 45°) – diskret og moderne, fjerner blot skarpheden.
• Afrunding R3 – det mest populære valg: en blød radius, der er rar at røre ved og samtidig gør kanten langt mere modstandsdygtig over for udrivninger i brug.
• Større radier (R6 og opefter) eller kantprofiler efter ønske – for et blødere, mere møbelagtigt udtryk.

Angiv, hvilke kanter der skal brydes (ofte kun oversiden af den udvendige kontur) – bryder man alle kanter, også slidserne til samlinger, ødelægger det pasningerne. Er du i tvivl, så beskriv, hvordan delen bruges, så foreslår vi en profil.

Krydsfiner er et lagdelt materiale, og dækfineren kan give små udrivninger langs snittet – små fragmenter, en brøkdel af en millimeter dybe. Hvor meget af det, der er acceptabelt, afhænger helt af, hvad delen skal bruges til, så vi tilbyder tre niveauer:

Det rigtige niveau betyder noget for dit budget: at betale for slebne kanter på dele, der ender inde i en skabskorpus, er spildte penge, og et standardsnit på kanten af en klarlakeret bordplade vil skuffe. Fortæl os, hvilke dele der er synlige, så kombinerer vi niveauerne i ét projekt.

En “18 mm” birkekrydsfinerplade måler i virkeligheden et sted omkring 17,5–18,2 mm afhængigt af mærke og produktionsparti. For de fleste dele er det uden betydning. For pressepasninger og stiksamlinger er det afgørende – en slids tegnet til præcis 18 mm kan ende med at være løs eller umuligt stram.

Den enkle løsning: markér, hvilke slidser der skal passe til materialet, så tilpasser vi dem til den målte tykkelse af den faktiske plade inden fræsning. Som tommelfingerregel giver en slids, der er præcis lige så bred som den faktiske tykkelse, en stram pasning; læg 0,1–0,3 mm til for en glidepasning (og husk, at dækkende lak eller klarlak også giver tykkelse).

Materialet er ofte den største udgift i en CNC-opgave, og det købes pr. plade. Kender du standardformaterne, kan du designe dele, der kan nestes effektivt:

1250 × 2500 mm (mest almindeligt), 1525 × 3050 mm, 1525 × 1525 mm

2800 × 2070 mm, also 2440 × 1220 mm and 1220 × 3050 mm

2800 × 2070 mm

2500 × 1250 mm

4200 × 1300 mm

Tre praktiske pointer:

Ti ens dele kan nestes langt bedre end én. Laver du en prototype på noget, som du senere vil producere i serie, så bed om begge priser på én gang.